Sexistiske kommentarer, uønskede berøringer og oplevelsen af at blive vurderet på køn og ikke kompetencer. Eksemplerne er væltet frem i en lang række brancher. Efterårets #MeToo-bølge er skyllet ind over landet og har efterladt kaotiske tilstande i partier, virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner, som ikke tidligere har håndteret sager korrekt, og derfor har måttet rydde op, flere år efter at krænkelserne har fundet sted. Anerkendelsen af problemet er heldigvis omsider til at få øje på.
Alligevel kan man i Politiken (5.1.) læse Dansk Folkepartis værdipolitiske ordfører, Pia Kjærsgaard, pege fingre ad netop de kvinder, som er stået frem med deres oplevelser. Kjærsgaard skriver, at »nogle surfer frivilligt på den (bølgen) og nyder nutiden og opmærksomheden. Andre bliver fuldkommen væltet omkuld og får smadret alt. Karrieren og familien.« Man må forstå på hende, at det skulle være en gratis omgang at stå frem og anklage et magtmenneske for en krænkende adfærd, mens den anklagede får ødelagt sit omdømme og sin karriere. Intet kunne være mere forkert.
