Hvorfor skal skatteyderne pelses for 18 milliarder til en branche, fordi dens produktion truer folkesundheden? Ved en ekspropriation får en landmand erstatning for en mark, fordi staten skal anlægge en vej. Han får jordens værdi og måske lidt til efter en taksationsvurdering. Men man har aldrig set erstatning for ’tab af fremtidig indtjening’.
Det har minkfarmerne nu fået. En gennemsnitlig minkfarmer får nu erstatning for ’tabt fremtidig indtjening’ på 7,6 mio. kr. Det er oven i aflivningserstatning på 3,4 mio. og erstatning for bygninger m.m. på 1,3 mio. Hans farm står altså samlet til at få 12 mio. kr.


