0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politiken mener: Olga Ravns formidable roman gør netop det, romaner kan. Den peger på forbudte følelser og er med til at fjerne dem

Litteraturprisvinder er selv blevet fødselshjælper.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Olga Ravn fotograferet af Martin Lehmann

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Olga Ravns roman ’Mit arbejde’ er en blændende litterær bedrift, men som det fremgår af dagens avis, er vinderen af Politikens Litteraturpris 2020 meget mere end det. Ifølge både Mødrehjælpen og organisationen Forældre og Fødsel har romanen simpelthen været med til at sætte gang i den folkelige bevægelse, som i det seneste år har skabt opmærksomhed omkring fødende kvinders elendige vilkår.

Romanen udkom i efteråret 2020 og peger blandt andet på de fødselsdepressioner, som mange nybagte mødre døjer med, fordi de ikke føler, at de kan leve op til idealet om den lykkelige unge moder. ’Mit arbejde’ er baseret på Ravns egen fødselsdepression, som hun fik efter at have født sit første barn i 2016. Romanens Anna bruger både digte, dagbogsnotater og sygejournaler til at lukke læseren ind i det sårbare rum, hvor en nybagt mor fortæller om alt det, der er tabu i forbindelse med fødsel og moderskab.

»Jeg er en anden«, lyder de berømte ord, som den unge franske digter Rimbaud skrev i et brev, efter at han havde tilbragt »en sæson i helvede«. Anna bliver også en anden, og det er bl.a. den radikale følelse af at føle sig fremmedgjort over for både den lille nye og egen krop, som Olga Ravn undersøger fra mange forskellige sider. Og som fører til Annas egen helvedessæson på afdelingen for ’blandet angst’ på det psykiatriske hospital og til, at hun digter således: »Denne skrift må/ tilpasse sig/ barnets tid// den er til for/ at holde mig i live (…) denne skrift vil/ gøre mig til/ jern// vil gøre mig til/ jord (...) til den der kan/ give brystet/ hver gang«.

jsp

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter