Det er både sundt og forfriskende, når små og mindre lande benytter deres talefrihed og politiske handlemuligheder i de internationale organisationer og fora, de har valgt at deltage i. I EU er den tid forbi, hvor Tyskland og Frankrig – som i mine mange år i Bruxelles – svang taktstokken, og de øvrige fulgte efter.
Men som småstat – eller juniorpartner i selskabet – er det klogt at stikke fingeren i jorden, inden man bevæger sig ud i ukendt land, som for flertallet måske ovenikøbet er kontroversielt.
