Vi er hamrende naive. Så simpelt kan det siges.
I Danmark har vi som et af de eneste lande i EU valgt at lukke øjnene for trafikken mellem toppolitik og lobbyisme. Vi har ingen karensperiode og ingen generelle regler for, hvordan vi håndterer den såkaldte gyldne svingdør, når en minister eller topembedsmand kvitter politik og få dage efter lander en lukrativ tjans i erhvervslivet.
