Forrige torsdag fremlagde I jeres 117 anbefalinger til politikerne. Mener du, at I blev hørt af ministeren og Folketingets partier?
»Jeg føler, at de har hørt, at vi har lavet et stykke hårdt arbejde. Jeg er mere i tvivl om, hvorvidt det kommer til at munde ud i reel politik, og jeg frygter, at de bare bruger os til at bekræfte det, de har brug for at få bekræftet. At de bruger os som henvisning og løftestang til deres i forvejen planlagte dagsorden. En masse partier bakkede ikke Borgertinget op i forvejen, og mange dukkede ikke op til mødet. Det føltes som pseudoarbejde, hvor vi har optegnet en skitse for klimapolitikken, der ender i skrivebordsskuffen. Der er i hvert fald ikke nogen forsikringer om det modsatte«.
