Jeg kan observere, om dit blodtryk giver anledning til bekymring. Jeg kan fortælle dig, at du er uhelbredeligt syg, og rumme din reaktion. Jeg kan planlægge dit udskrivelsesforløb og arrangere hjemmehjælp. Jeg kan supervisere den nyansatte læge og prioritere, om det er nødvendigt, at en anden patient bliver set før dig. Jeg kan give hjertemassage. Jeg kan briefe lægen om din tilstand inden stuegang. Jeg kan lægge et kateter, en veneadgang og en sonde. Jeg kan oplære dig, hvis du er studerende eller min nye kollega. Jeg kan dele glæden med dig, når du er færdigbehandlet for cancer, eller være den, der fortæller dig, at din far desværre er død.
Jeg kan være din sygeplejerske. Statsministerens sygeplejerske. Eller sygeplejerske for den udenlandske prostituerede, der står i Istedgade. Og lige nu er jeg en af de knap 5.000 sygeplejersker, der på syvende uge strejker. Strejker, fordi det er bekymrende, at der i 2025 vil mangle omkring 6.000 sygeplejersker. Fordi hver anden ubesat sygeplejestilling i Region H p.t. ikke kan blive besat af en med de rette kvalifikationer. Og fordi 1 ud af 20 sygeplejersker søger væk fra faget. Lønnen og arbejdsforholdene er urimelige – og patientsikkerheden i fare. I de sygeplejeetiske retningslinjer står, at sygeplejersken skal »udvise ansvar for at synliggøre de konsekvenser, som politiske prioriteringer kan få i sundhedsvæsnet«. Vi gør lige nu et ihærdigt forsøg.
