Parret Astrid Marie og Mathias Sonne Mencke har delt barslen med deres søn mellem sig, sådan at mor får 10 måneder, og far får 4. Under debatten om øremærket barsel til far blev Mathias vred over de mange, der mente, at den nye ordning var et tab – et synspunkt, Astrid derimod synes, hun har fået bedre forståelse for, efter at hun selv er blevet mor.
Hvis vi deler barslen, kan vi måske bedre forstå hinanden
»Når man er på barsel, er ens hjem det sted, man helst og mindst vil være. Helst, fordi kaosset uden for lejligheden virker så farligt og uoverskueligt. Mindst, fordi tiden i vores lejlighed er gået i stå«, fortæller Astrid Marie og Mathias Sonne Mencke. Foto: Miriam Dalsgaard
Lyt til artiklen
Henter...
Allerede tilbage i 2019, da man vedtog et direktiv i EU, der skulle give de danske og resten af EU-landenes fædre og medforældre mere øremærket barsel, hørte Mathias Sonne Mencke om de nye regler. Fremover skulle 11 barselsuger øremærkes til hver af forældrene. På det tidspunkt var han journalist på Dagbladet Information og havde til opgave at dække nyheden. Han tænkte helt umiddelbart, at det var en positiv historie.
Den danske modstand mod øremærket barsel havde altid forekommet ham besynderlig. Især sammenholdt med de progressive holdninger i bl.a. Sverige og Island, hvor barslen fordeles langt mere ligeligt mellem forældrene.
Vil du lytte med?
Politiken Lyd giver dig specifikt adgang til vores nye lyd-app, hvor du kan få adgang til eksklusive podcasts og udvalgte oplæste artikler, læst op af Politikens egne stemmer. Frem til 4. juni kan du få adgang til Politiken Lyd i seks måneder for 99 kr.