I snart otte år har USA ikke interesseret sig for Ukraine. Her i sidste øjeblik må europæerne optræde samlet og selvstændigt.

Europa befinder sig i den håbløse situation, at vi ikke har indflydelse på en konflikt midt på vores eget kontinent

    Præsident Putin drøftede søndag den spændte situation med medlemmer af FN's Sikkerhedsråd via en videokonference. Putin har ved flere lejligheder ønsket Sikkerhedsrådet involveret i forsøg på at løse krisen.   Arkivfoto  Alexey Nikolsky
Præsident Putin drøftede søndag den spændte situation med medlemmer af FN's Sikkerhedsråd via en videokonference. Putin har ved flere lejligheder ønsket Sikkerhedsrådet involveret i forsøg på at løse krisen. Arkivfoto Alexey Nikolsky
Lyt til artiklen

Vi har vidst det i lang tid. Bag præsident Bidens tilforladelige ydre og optræden gemmer sig en benhård og målrettet politiker, hvis politiske filosofi er i perfekt overensstemmelse med forgængernes: America First. USA’s modstandere er klart defineret, og USA’s forbundsfæller har at rette sig ind.

Den tyske forbundskansler Olaf Scholz oplevede det tydeligt, da præsident Biden efter de to lederes møde i Washington, D.C., i sidste uge gjorde det klart, at gasledningen Nord Stream 2 mellem Rusland og Tyskland vil blive ødelagt i tilfælde af et russisk angreb på dele af Ukraine eller dele af landet som et led i USA’s sanktioner mod Rusland. Det handler ganske vist om en tysk og ikke amerikansk gasledning. Men sagen er ikke til forhandling. Forbundskansleren holdt lav profil og registrerede den amerikanske trussel vel vidende, at selv en økonomisk stormagt som Tyskland ikke tæller.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her