George Orwell skriver i ’Vejen til Wigan Pier’, som netop er udkommet på dansk, nogle interessante passager om hadet mod ’gamle mænd’ efter Første Verdenskrig. Interessante, fordi Orwells iagttagelser sætter disse års udskamning af ’den hvide mand’ i perspektiv.

I bogen, som udkom i 1937, fortæller Orwell om tiden efter den grusomme verdenskrig, at den var præget af en massiv oprørsstemning. Det var de unge mod de gamle, og det var en direkte reaktion på verdenskrigen, hvor de unge var blevet ofret: »De gamle havde opført sig på en måde, som, selv nu mange år efter, er grusom at tænke på; de havde været ubøjeligt patriotiske hjemme i lænestolen, mens deres sønner faldt som korn på marken, mejet ned af tyske maskinpistoler«.