For nogle år siden, da Dansk Folkepartis daværende leder, Pia Kjærsgaard, overlod tøjlerne til den nu forhenværende politiker Kristian Thulesen Dahl og genindtrådte i karakter som værdikriger, fremsatte hun en påstand om dansk teaters kunstneriske habitus, der stadig står og dirrer. Nogenlunde sådan her sagde hun: Dansk teater går ud på nogle mennesker, der løber nøgne omkring på en scene og siger ping.
Det affødte sjovt nok ikke en serie af rasende kronikker. For det var jo bare hendes mening.
