Flere folkeskolers forsøg med at lade de ældste elever møde en time senere fik i sidste uge den kolde skulder på Christiansborg. I ’P1 Debat’ kaldte DF’s Alex Ahrendtsen f.eks. ideen for »en hippeløsning« og »skruen uden ende«, og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) – der er udlært murer – stemte i:
»På et tidspunkt melder virkeligheden sig, hvor man skal møde klokken 7 eller 8 på en arbejdsplads. Og der er ikke mange arbejdspladser, hvor man kan møde op ad formiddagen. Når der er en mødetid, er der en sengetid, og den sengetid skal vi som forældre hjælpe de unge med«, sagde Tesfaye til DR.
