At mærke den selvfølgelige omsorg, Noura Chebahi Bendali giver sine gamle forældre, har skubbet til min opfattelse af, hvad velfærdssamfundet kan og skal løfte – og hvem der er samfundets kerne.

At overvære Noura Chebahi Bendalis omsorg for sine forældre har fået mig til at undre mig

54-årige Noura Chebahi Bendali træner at gå på trapper med sin mor, når hun har fri fra sit arbejde som jordemoder. Foto: Mads Nissen
54-årige Noura Chebahi Bendali træner at gå på trapper med sin mor, når hun har fri fra sit arbejde som jordemoder. Foto: Mads Nissen

Vi står op, laver morgenmad, mader, kysser, krammer, skifter ble. Forskellene på Noura Chebahi Bendalis og mine morgener er ikke så store. Noura leger endda borte, tit-tit, hvilket jeg sjældent har tid eller overskud til, inden jeg afleverer min toårige i børnehaven.

Men Noura er 54 år, hendes fem børn er voksne, så det er faren, hun skifter, og moren, hun kysser, inden hun tager på arbejde som jordemoder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her