Det er ikke kun dårlige normeringer, der slider velfærdsstatens omsorgspersoner ned, men også følelsen af at stå alene med en masse forbudte og skamfulde følelser, lyder det fra forfatter og tidligere pædagog Stine Askov, der er aktuel med romanen ’Varme hænder’.
Det var, når børnehavebørnene i et ubemærket øjeblik havde stoppet wc’et til med flere kilometer toiletpapir, at Stine Askov mærkede følelser som magtesløshed, træthed og irritation komme buldrende.
»Jeg tænkte: ’Ahhh, hvor er børn irriterende! Hvorfor skal de larme så meget? Jeg hader de her børn!’«, siger hun.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
