Det er fristende at klare besværet med politisk uenighed ved at låse dørene og slukke mikrofonerne, og det sker stadig oftere syd for grænsen. Det er nu, myndighederne skal passe på, hvad de gør

Lotte Folke: Faren for at nogen siger noget antisemitisk er selvfølgelig mindre, hvis ingen kan ytre sig. Men det er ikke løsningen

Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN
Lyt til artiklen

Donna E. Shalala, konstitueret rektor for New Yorks legendariske universitet New School holdt sig ikke tilbage fra en sammenligning med nazitiden, da hun forleden sendte et protestbrev til Kölns Universitet. Universitet havde tilbagetrukket et ærefuldt gæsteprofessorat til en af New Schools mest prominente nulevende forskere, den jødisk-amerikanske filosof Nancy Fraser, med henvisning til at Fraser havde skrevet under på et israelkritisk opråb. Donna E. Shalala reagerede med dyb vantro.

Universitetet i Köln, påpegede hun, havde netop tilbudt Nancy Fraser gæsteprofessoratet med den begrundelse, at hun »med stor intellektuel åbenhed tager de såkaldt store spørgsmål op, ikke bare i undervisningslokalet, men til et større publikum«. Her var der både forskningsfrihed og ytringsfrihed på spil, understregede Shalala. Og tilføjede så – med ord, som hun må have vidst ville gøre ondt i Köln: »Som De udmærket ved, reddede vi (hos New School, red.) intellektuelle, der var på flugt fra nazisterne. Vi videreførte den kritiske tænkning, der var blevet udslettet – og ærede dermed Tysklands stolte, akademiske tradition«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her