Før sommerferien brugte vi med rette meget tid på at diskutere den såkaldte tredje erkendelse, som Socialdemokratiets udlændingeordfører, Frederik Vad, har fremlagt. Og selvfølgelig er det ekstremt bekymrende, hvis der sidder tilsyneladende veluddannede og ordentlige mennesker i nøglepositioner i samfundet, som bruger deres position til i skjul at fremme mellemøstlig og antidemokratisk kultur. Det skal vi helt klart sætte ind mod. Vi må bare ikke glemme de problemer, som er lige foran øjnene på os.
Som retsordfører er det vigtigt for mig, at vi ikke glemmer de langt mere konkrete problemer med indvandring, som kommer til udtryk i kriminalitetsstatistikkerne.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
