Når man lige har smidt studenterhuen og er trådt ud af gymnasiets trygge rammer, er det åbenbart ikke godt nok straks at tage det næste skridt i sin uddannelse. Nej, du skal helst kunne dokumentere dine drømme om sabbatårets verdensrejser og frivilligt arbejde på eksotiske destinationer, for først da har du levet op til de moderne idealer om selvudvikling.
Jeg er netop selv gået direkte fra hhx på Campus Vejle til CBS, hvor jeg læser ha (kom.). Men i stedet for et anerkendende nik eller et nysgerrigt ’Hvordan går det?’ møder jeg skæve smil og spørgsmål som: ’Hvorfor har du ikke taget et sabbatår?’ og ’Er du ikke bange for at gå glip af noget?’.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

