Jeg er i Trondheim i Norge og skal tale til en flok unge om klimakrisen. Du må ikke nævne de såkaldte tipping points, siger en venlig person til mig. »Så bliver de traumatiseret«.
Tipping points hedder på norsk ’vippepunkter’ og betegner de uoprettelige forandringer i klimaet, hvor alt bliver for sent. Det kan være den totale nedsmeltning af den grønlandske indlandsis eller det vestlige Antarktis, der vil medføre kolossale havstigninger. Det kan være de atlantiske havstrømme, der vender, hvilket vil medføre, at Nordeuropa bliver nedsænket i en utålelig kulde, mens troperne overophedes. Det kan være permafrosten, der smelter og udløser enorme mængder metangas med helt uoverskuelige konsekvenser for atmosfærens indhold af CO2. Det kan være koralrevenes massedød eller Amazonjunglens sammenbrud som følge af tørke og ildspåsættelse.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
