Forskerne Peter Sandøe og Maja Arendt skrev for nylig et indlæg om sorgen over at miste en hund som elsket familiemedlem (Pol. 12.11.24). Pointen var, at sorgen over at miste sin hund skal fra omgivelsernes side mødes med respekt. Det var efter min mening både smukt og medrivende. Jeg har som både privatperson og som dyrlæge haft meget tæt tilknytning til familiedyr og i denne forbindelse specielt til hunden.
Som dyrlæge bliver man følelsesmæssigt meget involveret i den oplevelse, man møder, i forbindelse med at familien skal tage afsked med deres hund, hvad enten den som alderdomssvækket eller kronisk uhelbredelig syg skal bringes væk fra denne verden og aflives med en dødelig narkose. Det sker ofte på selve klinikken, men kan dog meget ofte også ske i hjemmet på anmodning af ejeren eller familien.
