København er ved at ændre sig. De gamle, mangfoldige kvarterer, hvor mennesker i alle aldre, indkomstgrupper og baggrunde boede side om side, bliver langsomt erstattet af noget andet. Noget koldere. Tomme bygninger og spekulationsprojekter, der venter på at blive solgt til højestbydende, står som monumenter over en udvikling, der efterlader os almindelige københavnere uden for døren.
Eksemplerne er mange: I Domus Vista, hvor jeg bor, er tomme lejligheder ikke bare en undtagelse – de er nærmest reglen. På hjørnet af Nørrebrogade og Gormsgade står Den Gule Bygning og glor tomt ud på et af byens mest travle steder. Og det sker ikke, fordi der ikke er mennesker, der har brug for et sted at bo. Det sker, fordi systemet tillader det. Fordi boligspekulanter som Hemistaden og Kereby kan opkøbe ejendomme og lade dem stå tomme for profit på sigt.
