Efter at formand for Naalakkersuisut, Grønlands Selvstyre, Múte B. Egede kaldte spiralsagerne for »direkte folkedrab« i Deadline 12. december, affejede Det Konservative Folkepartis grønlandsordfører, Rasmus Jarlov, kritikken i en udtalelse, hvor han kaldte spiralsagerne »en fejl i sundhedsvæsenet«, der ikke »skal gøres til et angreb fra den danske stat mod Grønland«.
Vi mener, at politiske udtalelser om folkedrab skal tages seriøst. Det vil vi gøre her med udgangspunkt i vores forskning i ’spiralprogrammet’, der var en del af Danmarks familieplanlægningsstrategi i Grønland. Vi omtaler spiralsagerne som et program, fordi det er det, vores forskning peger på, at det var: en planlagt og målrettet agenda. Vores forskning trækker bl.a. på omfattende arkivmateriale fra den danske stats eget arkiv samt avisartikler.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
