De fleste af os kender ritualet: Lysene bliver tændt, Volbeat brager ud af højtalerne, og de danske verdensmestre kommer løbende ud af spillertunnelen til lyden af energiske klapsalver. Mange af os glæder os til at følge håndboldfesten på tværs af hele landet og heppe på vores danske favoritter i deres forsøg på at forsvare VM-guldet på hjemmebane.
Før VM for alvor går i gang, skal håndboldherrerne dog varme op mod den lille ørkenstat Bahrain. Landet er måske ikke en modstander, der får en klokke til at ringe hos alle danske håndboldfans, men på trods af Bahrains størrelse er landet lidt af en kæmpe, når det kommer til håndbold, hvilket seks medaljer ved de seneste otte asiatiske mesterskaber viser.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
