Den kriseramte slagterigigant Danish Crown vil bygge en stribe store kødfabrikker, der skal sikre flere slagtesvin til slagterikoncernen, men de vil gøre det endnu sværere at redde havmiljøet fra fedtemøg og iltsvind. Det voldsomme tiltag vil simpelthen snigløbe aftalen om et grønt Danmark, fordi hver eneste ny kæmpestald vil øge landbrugets ødelæggende udledning af næringsstoffer til havet.
Det betyder, at Danish Crown-projektet bliver det første åbenlyse brud på lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarers aftale med regeringen om et renere havmiljø, men det blæser Danish Crown på. Slagterigigantens administrerende direktør, Niels Duedahl, har uden tøven løftet sløret for fremskredne planer om at bygge kæmpe svinestalde med en kapacitet på mindst 5.000 stipladser og helst 10.000 på hver fabrik.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.



