Dette indlæg er skrevet til dig, der er glad for din praktiserende læge og dit lægehus. Dig, der føler dig i trygge hænder, når du eller dine kære bliver syge, fordi du ved, at din læge vil stå klar til at hjælpe dig på den måde, du kender og værdsætter. Jeg skriver det her for at gøre dig opmærksom på, at du er meget tæt på at skulle vinke farvel til dette. Du mister snart din læge.
Det er også skrevet til dig, der er utilfreds med din nuværende praktiserende læge og lægehus. Dig, der håber på i fremtiden at få en læge, som du føler tillid til, og som møder dig, som du har brug for. Den slags lægehuse og praktiserende læger bliver der kun færre af fremover. Du får aldrig din læge.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.



