Siden jeg midt i min studietid fandt ud af, jeg skulle være praktiserende læge, har jeg tilladt mig at drømme. Drømme om min egen praksis, et lokale, hvor jeg kunne være, og hvor der var udstyr og plads til at kunne håndtere og behandle mine patienter. Jeg har drømt om at kunne strukturere min hverdag og familie, så det hele kunne hænge sammen. Nu er jeg ved at være ved vejs ende. At være speciallæge. Nu er der kun 2 år tilbage, og det er 15 år siden, jeg startede på medicinstudiet.
Jeg har taget den direkte og målrettede vej mod mit drømmespeciale - kun afbrudt af to barsler undervejs. Min mand, som startede studie samtidig med mig, mangler et halvt år, før han også er speciallæge i almen medicin. Vi har begge set frem til en hverdag med mulighed for at være dygtige læger, der kunne arbejde både effektivt og med viden samt empati for vores patienter. Her er nøgleordet: Vores patienter.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


