Endnu en sommerferiedag er gået, og den føles lidt som spildt, når det igen i dag har regnet nonstop. Jeg bider tænderne sammen af bitterhed over, hvordan vores to vådklamme tornadobørn på få minutter igen har splittet vores alt for lille, lidt for mørke lejlighed ad i rod og kaos – kun afbrudt af plageri, konflikter og konstant brok over, at de altså viiirkelig keder sig.
Det hele er meget langt fra den forestilling, jeg havde om vores sommerferie; drømmen om bomuldskjoler og åbne skjorter på vores solkyssede sommerhud – os omkring et langbord med andre vennepar på lune, lange aftener i sommerlandet – omgivet af børn, der var glade, tilfredse og rigtig gode til at underholde sig selv – mens hvidvin blev til drinks, og børnene selv satte en film på, indtil de faldt i søvn arm i arm, glade, mætte og tilpas stimulerede af sommersol, saltvand og jordbær med fløde.
