Hvornår blev lærere mobilvagter? Hvornår blev det vores job at konfiskere, gemme og forhandle om mobiler, mens vi egentlig er ansat til at undervise? Hvem besluttede, at vi skal spille dørmand i den digitale døgnåbne klub, hvor børn altid skal kunne nås af mor og far? Det var ikke skolen.
Vi ved alt om konsekvenserne: Mobiler sluger koncentration, skaber konflikter, forstyrrer relationer. Vi har set det i frikvarteret, i timen, på toilettet. Vi har også set, hvad overdreven skærmtid gør ved børns fællesskab og læring. Og alligevel er det os, der hver morgen står med kurven, som om vi driver en ufrivillig garderobe.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

