De efterretninger fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), som Politiken for nylig har bragt frem, er både dybt alvorlige og stærkt bekymrende. At kriminelle netværk kan have tråde ind på det specialiserede socialområde er fuldstændig uacceptabelt. Al snyd og svindel med vores fælles velfærdskroner på bekostning af mennesker i sårbare positioner er forkasteligt – og der må ikke herske tvivl: Det skal stoppes, og det skal stoppes nu.
Sammen repræsenterer vi størstedelen af landets ikke-offentlige specialiserede sociale tilbud, og i denne sag står vi skulder ved skulder: Svindlerne skal ud. De ødelægger udsatte menneskers liv, og de underminerer tilliden til alle de veldrevne tilbud, som der heldigvis er langt flest af.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
