Når seks ud af ti danskere fortæller os i vores nye undersøgelse, at de er blevet behandlet anderledes, fordi de har en psykisk sygdom, og mere end 60 procent bevidst holder deres sygdom skjult af frygt for konsekvenserne, så har vi fortsat et kæmpestort problem i det danske samfund.
Det er efterhånden ti år siden, at Vive sidst kortlagde diskrimination og stigmatisering af personer med psykisk sygdom i Danmark. Selv om samtalen om mental sundhed er blevet mere åben siden da, viser vores nye tal, at diskriminationen fortsat finder sted, og at fordommene lever i bedste velgående. Vi har med andre ord kun lige ridset i overfladen af stigmatiseringsproblemet.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
