I dag publicerer Det Europæiske Miljøagentur (EEA) sin flagskibsrapport, ’Europe’s Environment 2025’, som er den hidtil mest omfattende kortlægning af Europas miljø, klima og bæredygtighed. Den er blevet til i et samarbejde mellem 38 lande. I rapporten konstateres det, at flere økonomiske, sociale, geopolitiske og miljømæssige kriser foregår samtidig netop nu. Sammen udgør de systemiske risici for vores måde at leve på. Det er alvorlige ord.
En klar konklusion i rapporten er, at vi skal omstille os fra lineær produktion til cirkulær økonomi og dermed øget genbrug og mindsket ressourceforbrug. Hvis de nordiske lande samler alle kræfter på området, vil det ikke kun fremme vores miljø og sundhed, men også øge den nordiske konkurrencedygtighed og resiliens i en geopolitisk usikker verden. Men tiden er knap, og det nuværende arbejde skal accelereres hurtigt.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

