»Næsten alle jeg kender, kalder mig kræsen«, siger en 12-årig pige i Arla Fondens 2025-rapport Børn, Unge og Mad. Det er et citat, der burde få os alle til at stoppe op og tænke os om. For hvad er det egentlig, vi siger til børn, når vi kalder dem kræsne?
Vores rapport viser, at 65 pct. af børn mellem 10 og 15 år har oplevet at blive kaldt kræsne. Det er en stigning på 8 procentpoint fra sidste år. Det er i sig selv et højt tal, men når vi så samtidig ser, at kun 24 pct. af børnene faktisk opfatter sig selv som kræsne, så er der noget galt. De fleste – hele 64 pct.– mener nemlig ikke, at de er det. Det er en tankevækkende forskel, som peger på, at vi voksne har alt for travlt med at sætte etiketter på børns madpræferencer, uden at lytte til børnenes egne oplevelser.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
