Onsdag faldt der dom i statens forbudssag mod rockergruppen Bandidos. Bandidos er nu forbudt, og forbuddet vil med stor sandsynlighed have større indvirkning på gruppen end forbuddet fra 2018 mod gadebanden Loyal To Familia. Adgangen til klubhuse og muligheden for at vise tilhørsforhold med veste og bandetegn er nemlig vigtigere for de internationale bikerbander end for gadebanderne.
Bandidos og Hells Angels har deres udspring i henholdsvis Texas og Californien med afdelinger i 30 og 20 forskellige lande. De er at sammenligne med moderne franchise-kæder som 7-Eleven og McDonald’s: bandekendetegn, værdier og regler er udlagt fra det globale epicenter i USA.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

