Når undervisningsminister Mattias Tesfaye siger, at nogle børn er »pisse dårligt opdragede«, og at lærere derfor skal kunne bruge fysisk indgriben – altså magt – for at få dem ud af klassen, bliver jeg bekymret. Ikke kun for skolen, men for hele børneområdet – for Tesfaye er også minister for daginstitutionerne.
For ingen børn er »pisse dårligt opdragede«. Børn ønsker at være en del af et fællesskab. Men for nogle børn kan de rammer, vi voksne stiller, være svære at være i. For nogle, særligt børn med særlige behov eller udfordringer i følelsesregulering, kræver det ekstra støtte og tålmodighed at lære at indgå i fællesskabet. Det kræver kompetente, nærværende voksne, der ser bag adfærden og hjælper barnet med at regulere sine følelser.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


