Vi kender alle sammen den far, der altid råber højst, når han hepper på sine børn fra sidelinjen. Eller den hårdtarbejdende holdleder, der sørger for, at alt det praktiske er på plads. Forældres involvering i børnesport kan være en fantastisk ting, der bringer glæde og godt humør. Dog kan forældrene også tit blive for meget. Når de blander sig i problemer, som foregår mellem spiller og træner, kan det skabe flere problemer, end det løser.
I starten af 2025 blev jeg ansat som baskettræner for et u13-pigehold. Til en af de første træninger delte jeg pigerne op i to grupper i et forsøg på at anskue deres niveau. Senere den samme aften modtog jeg en besked fra en utilfreds mor. Beskeden indeholdt forskellige grunde til, at hendes datter var for god til den ’gruppe’, jeg placerede hende i. Moren sagde endda direkte: »Vil I være søde at sætte hende på det øvede hold til træning fremover«. Hun oplistede, hvor lang tid hendes datter havde spillet basket, og at det var en fejl, hendes datter blev placeret, som hun gjorde.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
