Hvornår er det slemt nok? Det har jeg ofte tænkt de seneste år, når sag efter sag er kommet frem om dårlige forhold i det danske industrilandbrug og problemer med den i forvejen slatne dyrevelfærdslovgivning.
Nogle politikere vil gå så langt for at beskytte svineproducenterne, at situationen bliver bizar. I deres forsøg på at tale tilstandene i de trange betonanlæg op, er de villige til at lave desperate og helt meningsløse retoriske krumspring. Som når landbrugsminister Jacob Jensen glæder sig over, at 72 pct. af svineproducenterne overholder dyrevelfærdsloven.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

