For knap ti år siden krydsede Japan en symbolsk grænse. Salget af voksenbleer overhalede børnebleer. Udviklingen var ikke bare et kuriosum, men et tydeligt tegn på et aldrende samfund. I dag er Danmark ikke langt bagefter. I 2040 forventes antallet af borgere over 90 år at være 2,5 gange højere end i 2018. Det er en demografisk forskydning, der burde have sat langt dybere spor i vores måde at indrette pensionssystem og arbejdsliv på.
De færreste danskere forestiller sig et fuldtidsarbejdsliv efter de er fyldt 70. Samtidig kan mange se frem til tyve eller flere leveår efter pensionering. Er diskussionen om Arne-pensionen virkelig det bedste, vi kan præstere på den udfordring? Og er 37 timers arbejdstid om ugen fra start til slut det rigtige? For virkeligheden er, at ingen af delene er bæredygtige konstanter i fremtiden. Uden nye løsninger risikerer vi et klasseskel, hvor de velstillede selv bestemmer, hvornår de trækker sig tilbage, mens pædagoger og sosu’er slider videre, til kroppen ikke kan mere, og man må vælge en løsning på tidlig pensionering.
