I et indlæg 15. december 2025 beskriver Laura Kristensen Jerusalem som et mirakel. Et bevis på, at mennesker med forskellig tro kan leve side om side. Hun kalder byen »alt det, Nørrebro drømmer om at blive«. Det er ikke bare forkert. Det er en romantisering, der kun er mulig, hvis man systematisk ignorerer magt, vold og kolonial virkelighed. For Jerusalem er ikke et eksperiment i sameksistens. Det er et laboratorium for besættelse.
Det, Laura Kristensen ser fra sin café ved Damaskusporten, er ikke harmoni. Det er adskillelse under tvang. Palæstinensere, jøder og kristne »lever side om side«, skriver hun. Men hun undlader den afgørende detalje: De lever under vidt forskellige rettigheder: Palæstinensere i Østjerusalem lever under militær besættelse. De kan få deres hjem revet ned, hvis de bygger uden næsten-umulige tilladelser. De kan blive smidt ud af boliger, deres familier har boet i i generationer, som Sub Laban-familien, der efter 45 års retskamp blev tvangsudsat for at gøre plads til bosættere. De bliver mødt af checkpoints, vilkårlige anholdelser og kollektiv afstraffelse.
