Går du ikke ind for en stram udlændingepolitik? Det spørgsmål får jeg ofte, når jeg i en samtale med partifæller får forvildet mig ind i en samtale om udlændinge, og jeg til deres store forundring giver udtryk for, at politikken er blevet for stram. Spørgsmålet er altid ledsaget af misbilligende og undrende blikke og stillet i en tone, som indikerer, at det da er åbenlyst, at alle udfordringer med udlændinge ville løbe løbsk, hvis man ikke holdt dem i et fast greb.
Jeg ved knap nok, hvor jeg skal starte. Der er så meget at tage fat på i en tid, hvor Dansk Folkeparti proklamerer, at remigration er den eneste vej fremad, og de øvrige partier blot står og overvejer, om de skal følge trop i bil eller på skinner. Desværre også Venstre og LA, der ellers stadig påstår at være liberale. Danskerne kvitterer tilmed for remigrationspolitikken ved i lange træk at erklære sig enige med Dansk Folkepartis hjemrejseudspil. Hvis udviklingen fortsætter meget endnu, udvandrer jeg sammen med mine muslimske medborgere. Jeg forstår ikke, at jeg ikke har flere liberale åndsfæller, som vil tage den tur sammen med mig.
