»Boller op, boller ned, boller i min mave, hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade«. Men hvem i alverden har efterhånden råd til de Instagram-venlige og SoMe-fastelavnsboller, som lige nu trender overalt i København, og hvad nu hvis det ikke er de helt rigtige picture-worthy boller – får jeg så endnu mere ballade?
Kan det virkelig passe, at Danmark er blevet sådan et fisefornemt samfund, hvor udseendet på en fastelavnsbolle skal overgå smagen? Er vi virkelig blevet så snobbede, at vi går op i, om den er købt i den gamle lille lokale bager eller den nye fancy øko-bager, som er værd at skrive om på sine sociale medier, til et prisniveau som kun de færreste egentlig kan være med i?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
