Kaare Dybvad Beks bog ’Vi inviterede arbejdskraft, men der kom mennesker’ er forfærdelig. Det begynder med bogens titel, som på grotesk vis misbruger den schweiziske forfatter Max Frischs berømte opråb imod hverdagsracismen mod Tysklands gæstearbejderei 1960’erne.
Det fortsætter med Kaare Dybvad Beks nedgørende og generaliserende skildring af indvandrere og arbejdsmigranter som ukultiverede parasitter, der udsuger den danske velfærdsstat. Og det munder ud i en fortælling, som kun kan se etniske danskere som arbejdere og medborgere – men stempler alle andre arbejdende mennesker som »udlændinge«.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


