Alle taler om folkeskolen i valgkampen. Folkeskolen skal have et løft! Den er nemlig udfordret. For meget uro i klasserne. For få voksne blandt børnene. Børn, der ikke trives. Bekymrede forældre. De bedst stillede børn siver fra folkeskolen til fri- og privatskoler. Som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd netop har fremlagt, er andelen af elever, der går i landets fri- og privatskoler, steget fra 13 til 19 procent siden 2008. I Odense er det over 22 procent.
Hver gang Folketinget eller vi lokalt i byrådet giver flere penge til folkeskolen, skal kommunerne automatisk sende en større del videre til fri- og privatskolerne. Sådan er den beregningsmodel fra 90’erne, der er med til at finansiere fri- og privatskolerne. De får et tilskud, som er en fast del af, hvad vi i gennemsnit bruger på en elev i folkeskolen, inklusive specialklasserne på skolerne. Så når vi investerer mere i folkeskolen, gør systemet automatisk tilskuddet til fri- og privatskolerne større, selvom pengene egentlig var tiltænkt folkeskolen.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

