I debatten om aktiv dødshjælp hedder det sig, at ’enkeltsager forplumrer debatten’. Det er et perspektiv, der undrer mig. Det må antages, at ønsket om aktiv dødshjælp grundlæggende udspringer af ’enkeltsager’. Af jordnær erfaring hos pårørende og alvorligt syge, der står i ubærlige livssituationer, hvor døden foretrækkes. ’Enkeltsager’ er selve sagens rødder.
For at minde om den virkelighed, hvorfra ønsket om aktiv dødshjælp udspringer, stillede jeg sammen med min far op til interview i ’Go’ aften Live’ 14. april. Her fortalte vi om min mors tilværelse med svær alzheimers. Et liv, vi oplever som meningsløst og lidelsesfuldt. Vi ønsker, at hun får fred fra denne tilværelse og går ind for indførelsen af aktiv dødshjælp. Udsendelsen gav anledning til lange kommentarspor på de sociale medier. I langt de fleste af kommentarerne ligger opbakning til aktiv dødshjælp. Det er slående, hvor mange af disse kommentarer, der er skrevet ud fra egne erfaringer som pårørende og vidner til lidelsesfulde liv uden fremtidsudsigter. En lang række ’enkeltsager’.
