Snedkermester Sofus O. Koch argumenterer her i avisen (Pol. 15.6) for, at lærlinge skal have SU i stedet for elevløn. Sofus O. Koch mener, det er alt for dyrt for virksomhederne med en månedlig omkostning på cirka 18.000 kroner pr. lærling. Den udgift er ifølge snedkermesteren den væsentligste årsag til, at virksomhederne opretter så få lærepladser, som det er tilfældet i hans branche.
En fornuftig håndværksmester sagde engang, at hvis man synes, det er for dyrt at have en lærling, ja, så siger det mere om mester end om lærlingelønnen. Det blev sagt længe før Sofus O. Kochs opråb og skal derfor ikke hæftes på ryggen af den gode snedkermester fra København. Men der er noget om snakken.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

