Livet efter arbejdslivet viser sig ofte at være overraskende anderledes, end man forventede. Drømmen om det ’problemløse’, arbejdsfrie liv bygger primært på forestillinger om den personlige frihed, man får.
Hvad den skal bruges til – al den frie tid, man får – er sjældent en del af fortællingen om det forjættede land og dermed et fatalt fravær i forberedelsen til en ny fase i livet. Gradvist erfarer den enkelte efter sidste dag på jobbet, at der er revet flere sider ud af jubelfortællingen. At man ikke bare har fået, men også mistet stærke, usynlige værdier i arbejdslivet som bl.a. daglige udfordringer og samvær med andre, og at kompasnålen for formål i livet snurrer rundt i kompashuset uden at have et sted i verden at orientere sig mod.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.