Hvert eneste år ruller 350 millioner skattekroner ud af de kommunale kasser og direkte ind i en uoverskuelig jungle af integrationsprojekter, dialogkaffe, socialøkonomiske virksomheder og mentorordninger.
Intentionerne er muligvis gode, men jeg må konstatere, at vi er nødt til at turde stille det fundamentale spørgsmål: Virker det overhovedet, eller gør vi i virkeligheden ondt værre, når vi lader kommunale projektmagere opfinde det ene arbitrære tiltag efter det andet?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.