I efterhånden mange år har der eksisteret et absurd og tilsyneladende urokkeligt politisk ægteskab mellem LGBT-bevægelsen og de miljøer på venstrefløjen, der er blandt de stærkeste forsvarere af islam og muslimske miljøer. Et ægteskab, der har medført, at enhver kritik af islamiske syn på homoseksualitet er blevet mødt med beskyldninger om racisme, fremmedhad og intolerance. Tag f.eks. indlægget af Andreas Steffensen (Pol.29. juli), der kritiserer, at man oven på terrorangrebet i Berlin har brugt forsvaret for LGBT-rettigheder som et våben i kampen mod muslimer og islam.

Den tendens har medført, at vi ikke kan have en ærlig og åben samtale om de udfordringer, islams fremkomst i Europa har haft for den åbne og frisindede tilgang, vi ellers har vist LGBT-personer.