Ingen er en ø, men htx, det er sin egen sfære. Lad mig forklare.

Klokken er måske 11.25, der er pause om kun fem minutter. Frederik, eller Frolle, som vi selvfølgelig kalder ham, tripper nervøst, mens han kigger på mig: »Lad være med at snakke, vi skal afsted!«. Det, som både jeg og Frolle nemlig ved, er, at det er onsdag, og det betyder én ting: onsdagssnegle. Og så tæsker vi pedalerne, som de aldrig er blevet tæsket før, mig på min cykel, Frolle på Frederikkes, for vi skal nå at købe onsdagssnegle til hele klassen i den lokale Føtex, få dem tilbage til gym og spise dem, inden pausen er forbi.