For nylig kastede 60.000 mennesker, primært unge mænd fra Marokko, sig i Middelhavet for at svømme ind til Ceuta. Mange havde hørt et rygte om, at grænserne stod åbne, og at de ville blive modtaget med kyshånd. Siden har det svirret med rygter om, hvad der satte menneskemængderne i bevægelse. Det var russerne, der ville destabilisere Europa, lød det fra nogle. Andre rygter gik på, at Marokko forsøgte at hævne sig på Spanien på grund af utilfredshed med Pedro Sánchez’ udenrigspolitik. Atter andre pegede på Israel og USA som skurkene, for havde de ikke interesse i at sige tak for sidst efter kritikken af landenes linje i Mellemøsten, spurgte folk på sociale medier.
Vi taler ofte om rygter, som om de var en slags sygdom, sociale medier har påført os. Det er en trøstende tanke. Den er også forkert.
