Jeg læste John Volmers indlæg om at være ensom i sin singlesommer en dag i juli, hvor jeg selv var på vej på sommerhøjskole. Foran mig ventede en uge med fællessang, middage og forskellige aktiviteter, og ikke mindst mødet med knap 200 mennesker, jeg aldrig havde mødt før, som jeg snart skulle opdage, at jeg havde overraskende meget til fælles med.
En uge senere satte jeg mig alene på et fly til Portugal. Ni dage. Min første soloferie nogensinde. Jeg havde booket hotelværelser til én, togbilletter mellem byer, jeg aldrig havde besøgt, og guidede ture med mennesker, jeg ikke kendte. Og da flyet lettede, tænkte jeg da også et øjeblik: Er det her en god idé at gøre helt alene?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.