Vi siger ofte, at vi leder efter én at dele livet med. Hvad siger det egentlig om vennerne, søskende og alle de andre mennesker, vi også deler det med?
Når parforholdet bliver målestokken for det gode voksenliv, kommer den, der lever uden en partner, let til at fremstå som en, der mangler noget. Men måske er det målestokken, den er gal med.
Vi siger ofte, at vi leder efter én at dele livet med. Hvad siger det egentlig om vennerne, søskende og alle de andre mennesker, vi også deler det med?
Lyt til artiklen
Henter...
Jeg læste John Volmers indlæg om at være ensom i sin singlesommer en dag i juli, hvor jeg selv var på vej på sommerhøjskole. Foran mig ventede en uge med fællessang, middage og forskellige aktiviteter, og ikke mindst mødet med knap 200 mennesker, jeg aldrig havde mødt før, som jeg snart skulle opdage, at jeg havde overraskende meget til fælles med.
En uge senere satte jeg mig alene på et fly til Portugal. Ni dage. Min første soloferie nogensinde. Jeg havde booket hotelværelser til én, togbilletter mellem byer, jeg aldrig havde besøgt, og guidede ture med mennesker, jeg ikke kendte. Og da flyet lettede, tænkte jeg da også et øjeblik: Er det her en god idé at gøre helt alene?
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
