Da de store mediehuse, TV 2, Nordisk Film og Drive Production, ikke kan leve op til deres egne regler for at skabe programmer, kan det glæde selv mig, en gammel skuespiller, at 149 såkaldte kulturprofiler stillede op og sagde undskyld for deres medvirken i ’Alle elsker Rasmus’. Men ikke nok med det: Næsten alle sagde i samlet kor, at de havde gjort sig store »overvejelser«, inden de sagde ja til at medvirke i showet. Det lyder lidt som en spindoktors råd til en politiker, der er ude at skide.
Min glæde over ’kulturprofilernes’ undskyldning er dog lidt overskygget af’, at alle 149 var enige i deres beslutning. Det synes jeg er fantastisk. En sådan enighed i den branche har jeg aldrig oplevet blandt ’kulturprofiler’ i mine 60 år i branchen.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.